Betingelser

Accept af abonnement og vilkår

  1. Nærværende abonnementsvilkår accepteres når man opretter sig som bruger (herefter kunde/kunden) af webapplikationen TIMElight (herefter applikationen) og ved at anvende applikationen.
  2. Disse vilkår er gældende mellem TIMElight ApS, et registreret binavn til Idenion ApS, CVR-nr: 31497566 (herefter vi/os/TIMElight) og kunden. Hvis kunden er en juridisk person, accepteres disse vilkår på vegne af kunden.
  3. Applikationen tilbydes udelukkende digitalt til erhvervsdrivende, og der er derfor tale om business to business.
  4. Disse betingelser kan til hver en tid ændres uden varsel. Fortsat brug af applikationen efter ændringer medfører automatisk accept af de ændrede betingelser.

Abonnementets pris, varighed og betaling

  1. Adgang til applikationen tilbydes via et betalt abonnement der opkræves forud på årsbasis. Den aktuelle pris kan altid findes på https://timelight.dk/pris.
  2. Alle priser er i danske kroner DKK ekskl. moms.
  3. Abonnementet træder i kraft ved oprettelse/tilmelding og løber til og med sidste gyldighedsdato i abonnementsperioden.
  4. Første abonnementsperiode løber fra datoen for abonnementets indgåelse og et år frem. Denne betales øjeblikkeligt.
  5. Indgåelse og forlængelse af abonnement er altid en aktiv, manuel handling der foretages af kunden selv. Det sker aldrig automatisk.
  6. Da applikationen er business to business er der ingen fortrydelsesret.

Kommunikation i forbindelse med abonnement

  1. Kunden vil modtage en email ved oprettelse, ved anvendelse af "glemt password"-funktionen, 2 dage før prøveperiodens udløb, 14 dage før et betalt abonnements udløb samt ved indgåelse og/eller fornyelse af abonnement. Derudover vil kunden modtage en email 7 dage før automatisk sletning af data. Disse notifikationer kan ikke fravælges.
  2. Der vil endvidere være en notifikation i applikationen som påmindelse om snarlig fornyelse og/eller udløb.
  3. Vi anvender ikke et egentligt nyhedsbrev, men vi forbeholder os retten til at sende email til alle aktive abonnenter med vigtige informationer der vedrører applikationen og/eller abonnementet.

Opsigelse af abonnement

  1. Opsigelse sker automatisk når et abonnement udløber.
  2. Et abonnement kan ikke opsiges før udløb og ej heller refunderes. Adgangen til applikationen forbliver aktiv indtil abonnementets udløb uagtet om kunden ønsker at benytte sig af denne adgang.
  3. Vi har dog retten til at opsige et abonnement øjeblikkeligt, og dermed suspendere adgang til applikationen, i tilfælde af misbrug eller misvedligeholdelse af disse betingelser.

Udløbet abonnement og genaktivering af abonnement

  1. Når et abonnement udløber, overgår abonnementet til en skrivebeskyttet adgang. Det indebærer at kunden stadig kan logge ind og se/browse sine data, men ikke ændre data.
  2. Hvis abonnementet gentegnes efter udløb, ophører den skrivebeskyttede adgang og der opnås igen fuld adgang til data og applikationen.
  3. Når et abonnement har været udløbet i 60 dage, nedlægges abonnementet permanent og alle kundens data slettes. Der sendes en email 7 dage før dette sker for at informere kunden herom.

Anvendelse af applikationen

  1. Kunden kan ikke overdrage abonnementet til tredjemand uden skriftligt samtykke fra os.
  2. Kunden har det fulde ansvar for de personer som kunden selv giver adgang til applikationen (andre brugere eller udlån af eget login).
  3. Kunden accepterer at forsøg på at tilegne sig adgang til andre kunders data vil blive set som misbrug, som kan resultere i øjeblikkelig opsigelse.
  4. Kunden gives en ikke-eksklusiv og tidsbegrænset adgang til at anvende applikationen, der stilles til rådighed som "software as a service". Kunden erhverver ikke applikationen, en kopi heraf eller en licens til applikationen.
  5. Kunden forpligter sig til ikke at anvende applikationen på en måde som kan skade vores navn, omdømme, goodwill eller evne til at servicere andre kunder der bruger applikationen.
  6. Al kildekode, markupkode, brugeroplevelse og visuelt design er beskyttet af loven om ophavsret.

Misbrug af applikationen

  1. Vi kan realistisk set ikke garantere at misbrug eller indtrængen i vores systemer ikke kan forekomme. Der er der praktisk taget ingen, der kan.
  2. Såfremt kunden har konkret viden om eller bevis på at der er sket indtrængning eller andet misbrug, er kunden forpligtet til at meddele os herom øjeblikkeligt.
  3. Såfremt kunden selv har oplevet indtrængning i egne systemer eller der på anden måde er mistanke om at adgangskoder er blevet kompromitterede, er det alene kundens ansvar at sørge for at skifte adgangskoden til applikationen hurtigst muligt.
  4. Vi fraskriver os ethvert ansvar for skader, datatab og andre konsekvenser forårsaget af uvedkommendes adgang til applikationen.